marts 11, 2012
Uge 6 - Så kom skaden
Dette blogindlæg er en del af en række indlæg, som omhandler træningen til mit første maraton - Copenhagen Marathon 2012.
Jeg havde først besluttet mig for at tage i mod den næste frivillige hviledag, men da jeg ikke følte mig slidt efter sødagens lange tur, besluttede jeg mig mandag for at krydstræne, som programmet foreslog. Men, men, men. Da jeg endelig var færdig med at arbejde kunne jeg ikke tage mig sammen.1
Så meget for rygrad.
Tirsdag var 30 minutter "bakkespurt". Den fjerde tur op ad bakken ved Grundvigskirken på toppen af Bisbebjerg trak tænder ud. Men det er formodentligt også meningen med den type ture...
Onsdag rykkede jeg lidt rundt på programmet for at få presset de vigtigste ture ind i en uge der bød på rejse til Bornholm og fejring af mine forældres sølvbryllup, så i stedet for at løbe de 8 kilometer, som programmet bød på, ville jeg løbe 13 kilometer fartleg. Men det skulle jeg måske ikke have gjort.
De første 4 kilometer gik nogenlunde som forventet. Det strammede dog lidt i min venstre læg, men det har det gjort før og jeg plejer at kunne løbe det væk. Det kunne jeg bare ikke nu og de næste 9 kilometer begyndte det langsomt at gøre mere og mere ondt.
Så da jeg kom hjem ringede jeg til min fysioterapeut (min far) og kunne umiddelbart konstatere at jeg havde lavet en fiberskade i læggen. Det betyder så, at de næste dage står på restitution og cykling. Intet løb nu.
De sidste dage har så holdt mig helt i ro. Ingen træning overhovedet - og jeg tror faktisk det har hjulpet. I morgen, mandag, er tanken at jeg vil prøveløbe mine ben og se om de kan bære.
-
Ja, 14 kilometer er noget nær det længste jeg nogenside har løbet... ↩