Jeg er Kresten Jacobsen. Dette er min log.

maj 07, 2012

Uge 14 - Det mentale aspekt

Dette blogindlæg er en del af en række indlæg, som omhandler træningen til mit første maraton - Copenhagen Marathon 2012.

Sidste uge var ugen efter den længste træningstur, så nu er nedtrapningen for alvor begyndt. Derudover skulle jeg til Barcelona med Lasse i weekenden, så det blev kun til to dage med løb i denne uge.

Onsdag løb jeg en +11 kilometertur, som egentligt skulle have ligget om tirsdagen, men jeg var stadig mærket efter søndagens lange tur tirsdag. Turen føltes egentligt rimeligt godt og der var ingen større skavanker undervejs.

Torsdag eksperimenterede jeg så lidt med hastigheden på en kortere tur på 7,5 kilometer.

Jeg løb så for en gangs skyld uden musik eller snak i ørene og kom til at tænke på det mentale aspekt i det at løbe langt.

Ofte hører man folk tale om, at han eller hun løb 'på viljen alene'. For nogen vil denne tanke virke genkendelig og for andre vil det lyde åndssvagt - for man kan da ikke løbe på vilje alene. Og nej, man kan ikke løbe på vilje alene. Men det man kan 'på vilje' er at udholde smerten, som rammer en på de lange ture og det man kan 'på vilje' er, at tvinge sig ud at træne de dage hvor man bare ikke gider.

Derudover kan man minimere sit behov for viljestyrke, ved 1) ikke at se træning som et valg, men som noget man bare skal igennem og 2) at træne godt for at skyde det tidspunkt på løbeturen, hvor der er behov for viljestyrke.¹

På denne måde mindskes ubehaget ved at skulle tvinge sin krop til noget den ikke har lyst til.

Selv kan jeg mærke at lysten til løb stadig er der i weekenderne, men hverdagene, når jeg arbejder, er svære. Det er nu der skal holdes fast.