Jeg er Kresten Jacobsen. Dette er min log.

december 31, 2012

To-tusinde-og-tolv

2012 var på flere måder et skelsættende år i mit liv. Et år hvor kun småtingene var planlagte og de store ting ligesom bare skete.

Maratontræning

Året startede med et fortsæt om, at løbe Copenhagen Marathon - og den første (rigtige) tur i den forbindelse var i en helt fortryllende Utterslev Mose. Her et år (og mange kilometer) senere står denne tur stadig som den flotteste. Det var en helt klar dag, hvor temperaturen hurtigt var faldet til et godt stykke under frysepunktet og mosen derfor dampede og dannede et tæt tåge. Tågen frøs til is på alt hvad den kom i kontakt med, så græs, grene og blade var kridhvide. Samtidigt blev tågen så lyst op af solen som skinnede oppe over. Alt var hvidt. En smuk start på et fantastisk år.

Fast forward til februar.

Gran Canaria

Esther og Michael inviterede os og de andre unger¹ en tur ned til solen på Gran Canaria. Det var en dejlig tur, som gav et velfortjent afbræk fra hverdagen og bød på sol, løbeture, godt selskab og en lille overraskelse, der først skulle vise sig 9 måneder senere.

Hjem til danmark og over atlanten.

New York

Turen til New York var booket inden Kimmie var blevet gravid, så den lå ikke på det kvalmemæssigt stratetisk smarteste tidspunkt. Kimmie har på forhånd ikke den stærkeste transportmave, så hun var hårdt spændt for i NYC’s metrosystem. Vi gik en del. New York var i sig selv imponerende og spændende; men ikke særligt eksotisk. Måske er det fordi vi har været der en million gange via TV, deres byggestil minder om vores eller også er det fordi folk der ligner os (og resten af verdenen for den sags skyld), men hverken Kimmie eller jeg følte, at vi var langt væk hjemmefra.

Tilbage igen, så kommer foråret.

Maraton

I slutningen af maj løb jeg så Copenhagen Marathon. Det var en væsentligt varmere dag end nogen af de andre dage op til maraton, hvilket betød at mange løbere måtte udgå pga. ildebefindende - faktisk så mange at samaritterne løb tør for væskedrop til de nødlidende. Jeg var dog ikke SÅ mærket af varmen og klarede mit mål med at komme under 4 timer og var endda 9 sekunder hurtigere end mit eget estimat på 3:50. Det er jeg både glad for og stolt over.

Først forår, så sommer.

Sommercykeltur i mosen

En dejlig sommerdag var vi ude og kigge på området omkring det, der skulle vise sig at blive vores kommende hjem. Vi cyklede de 10 kilometer ud af Frederikssundsvej og drejede ned mod mosen med solen i ryggen. Ude ved mosen spiste vi vores madpakker og lå i græsset og fantaserede om hvordan det mon var at bo derude. Derfra hvor vi lå så det hele perfekt ud. Sommer, udeliv og en lille pige på vej passede bare godt sammen.

Vi skulle bare have det hus.

Lejlighedssalg og huskøb

Den dejlige lejlighed på Nørrebro blev solgt på lidt over en måned. Ikke dårligt i disse tider. Vi vidste dog godt vi havde et godt kort på hånden. Med salget af lejligheden trådte også købskontrakten på huset i kraft - dominobrikkerne faldt, så at sige. Både i lejlighedssalget og huskøbet følte vi at vi stod rimeligt alene. Ingen kunne rådgive os om hvad der var rigtigt for os - og det sidste vi ønskede var at sætte os for hårdt i det. Ejendomsmæglerne på begge sider pressede på og banken nikkede gladeligt med udsigt til den øgede indtægt. Kun vores advokat gav lidt tryghed for at tingene var som de skulle være.

Handlerne faldt dog på plads.

Fraflytning

8 år nåede vi at bo i den fine lejlighed på Nørrebro. Vi har været glade for at bo der i vores første rigtige hjem sammen². Vi havde hyret flyttemænd til det grove, men mine forældre og Lasse gav den også en ordenligt skalle og hjalp os hen i vores midlertidige lejlighed i Nordvest. Da Kimmie og jeg et par dage senere havde ryddet de sidste ting ad vejen og klargjort lejligheden, gav vi hinanden et knus i hvert rum. Der skulle lige siges ordentligt farvel.

Lejligheden på Nørrebro bliver savnet.

Fødsel

Hen over sommeren var Kimmie vokset til noget der efterhånden mindede om højgravid og datoen var, på grund af en foranliggende moderkage, blevet fastsat til d. 19. oktober - to uger før termin. Selve Esthers fødselsdag samt dagene efter var overvældende på alle måder. Vi var fortvivlede over at amningen ikke kørte og at vores lille guldklump tabte sig og samtidigt var vi utroligt lykkelige over, at vi rent faktisk havde fået hende. Fantastisk og hårdt på én og samme tid.

Og så var hun her bare.

Indflytning

Til indflytningen i Sømosen havde vi engangeret vores familier og især Søren, Lise, Esther, Michael og Sonnich skal have kæmpe tak for at være så uhyre effektive. Jeres arbejde gjorde, at vi kunne male huset og flytte ind på rekordtid. Det var super fedt at komme herud og igang med selve indretningen uden at skulle pendle mellem vores midlertidige toværelses i NV med lille baby-Esther bare to uger efter fødslen.

Så nu er vi endt som forstadsfamilie.

Livet i mosen

Nu er vi så kommet godt på plads herude og både Kimmie og jeg er super glade for det. Jeg er (endnu) ikke træt af at pendle - faktisk arbejder jeg fint i toget. Esther har vist sig at være en utroligt sød baby, som indtil videre er meget flink mod sine forældre. Vi kan dog godt se at det ikke nødvendigvis holder ved³. Huset og omgivelserne er helt som forventet; men selvom vi nyder det nu, glæder vi os umådeligt til sommeren, hvor det kan nydes i endnu højere grad.

Fed, fed lykke!