december 31, 2013
To-tusinde-og-tretten
Hvor 2012 var spækfyldt med tydelige skelsættende aktiviteter, har 2013 været et år med fokus på familien, hverdagen og tid til at gro.
Vinteren gik - rent mentalt - enormt hurtigt i år, men når jeg nu sidder og kigger tilbage, jeg faktisk godt se, at det ikke blev forår tidligere end normalt. For i marts blev vi bilejere, med sommerdæk på en snedækket bil i indkørslen. Men den søde Esther fik tiden til at flyve.
En enkelt ferie til Malaga blev det dog til i påsken med mine forældre, bror og hans kæreste. Esthers første rigtige udenlandsrejse. Det var en rejse, hvor Esthers sovetider var med til at definere vores aktiviteter. Vores rejsefæller var rigtigt søde til at indrette sig efter den lille piges behov. Det var super dejligt.
Den første halvdel af 2013 havde Kimmie 100% fokus på det hjemlige på barsel med Esther. Hendes naturlige omgang med Esther har givet mig ro til at lære at være forælder - noget der helt sikkert er faldet mere naturligt for hende end for mig. Kimmie var gennem hele sin barsel en enorm hjælp, da hun holdt hus, så jeg kunne fokusere på at arbejde, hvilket jeg ofte gjorde til alt for sent.
Den 15. juni, på vores årsdag, blev vi gift. Vi havde inviteret venner og familie til "navngivning" i god tid, så de fleste var til stede. Gæsterne blev meget overraskede, da jeg pludselig på en græsplæne annocerede at vi skulle giftes og der var ikke et øje tørt, da Kimmies far kom gående med min smukke brud på armen. Efter ceremonien - under den af gæsterne pyntede pavilion - fik Kimmie og jeg taget billeder. Herefter var det gæsternes tur til at overraske os med hurtigt improviseret sang og brudevals. Festen sluttede først tidligt næste morgen og dagen efter var vi godt trætte. Men meget glade.
Inden jeg gik på sommerferie og barsel nåede jeg så en større opgradering af det system jeg arbejder med på KU, hvilket betød at jeg de sidste ti dage fik arbejdet 100 timer. Det kan kun lade sig gøre med et stærkt bagland, og jeg tror vi alle tre trængte til ferie der.
Sommerferien blev brugt på Bornholm hos bedsteforældrene sammen med kimmies og mine brødre og deres respektive kærester og - skulle det senere vise sig - Esthers første fætter.
Efter sommerferien begyndte Kimmie så på arbejde igen og Esther kom under børnefys'ens kyndige øje, da hun havde været lidt lang tid om at gøre andet end at sidde. Jeg fik lov til at opleve, at det er et fuldtidsarbejde at være på orlov med sådan en lille størrelse og, at man altså ikke skal forvente at udrette en masse, når man går derhjemme. Esthers søvnmønster var nemlig således, at jeg aldrig vidste om jeg havde en halv time eller tre timer til en given opgave - og med mine evner som håndværker, når jeg ikke meget på en halv time.
Så hvor Kimmie både holdt hus og passede barn, skulle jeg nok have lidt mere hjælp med husholdningen.1
Esther gik i 2013 fra at være en lille baby til at være en lille pige. Hun har udviklet sig SÅ meget, at jeg slet ikke vil forsøge at beskrive det her, for det har Kimmie nemlig gjort til UG med kryds og slange ovre på esther.logiskhave.dk.2
I slutningen af min orlov kørte jeg Esther ind i vuggestuen. Det var en lidt omtumlet start med en del sygdom og fravær, der betød at Esthers første rigtig lange dag, var da jeg startede på arbejde igen. Det var rigtigt hårdt at skulle aflevere en grædende pige og blive væk en hel arbejdsdag. Det har heldigvis ændret sig og Esther er idag rigtig glad for vuggestuen.
At aflevere Esther var ikke det eneste, der var hårdt. Det er nemlig også ret trættende at skulle op kl. 05:30 hver dag og først sidde stille igen kl. 20:00 om aftenen. Men det er altså hverdagen for en arbejdende familie - og en hverdag, som vi stadig arbejder med at fungere gnidningsfrit med balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Året sluttede med en dejlig jul og hyggeligt nytår på Bornholm.