marts 01, 2014
Min yndlingslærer
Min yndlingslærer er ikke en lærer, der har undervist mig i skolen. Forstå mig ret: jeg har haft ganske udemærkede lærer i min egen skoletid, men jeg havde nok ikke en tendens - som andre fra min klasse havde - til at knytte mig følelsesmæssigt til dem.

Min yndlingslærer er hårdtarbejdende, omsorgsfuld, fleksibel, ansvarlig, kærlig overfor hendes elever såvel som for hendes familie. Men hun skal snart træffe nogle valg, for folkeskolereformen lægger op til forandring. Med de strikse rammer der presses ned over lærerne - fuld tilstedeværelse, forhøjelse af timetal og stadig faste (tvungne!) ferier daler lysten og engagementet. Det bliver sværere at opretholde alle de egenskaber, som jeg sætter så højt ved hende, når det ikke længere er lysten, men pisken der driver værket på arbejdet. Jeg ved at hun stadig vil være hårdtarbejdende og ansvarlig, men når hun ikke oplever at blive respekteret som person - for det er den oplevelse hun har - er det svært at give så meget af sig selv, som hun gør i sit arbejde.
Engang var hun stolt over at fortælle hun var lærer i folkeskolen. Den stolthed er væk og hun føler sig ydmyget og nedgjort af politikerne - især regeringen1 - overfor venner og familie og jeg forstår hende udemærket.
Regeringen taler om "normalisering", men de mener "overnormalisering", for lærerne skal ikke bare indrette sig som resten af samfundet, de bliver underlagt strengere vilkår. For hvilke andre lønarbejdere tvinges til at arbejde over 40+ timer / uge med fuld tilstedeværelse med den forklaring, at de har længere ferier, men så samtidigt ikke selv har lov til at være med til at påvirke hvornår disse ferier skal afholdes?
Folkeskolereformen - sammen med den nye "overenskomt"2 - påvirker hendes liv utroligt meget. Hun havde planlagt det anderledes. Hun har bl.a. valgt uddannelse, fordi den gav noget frihed til både arbejde og familie. Den frihed er hun blevet frarøvet. Nu skal hun vælge. Hun ønsker ikke kun at se sit barn i tidsrummet 6 til 7 og igen fra 17 til 19. Men hvad skal hun så gøre? Hun er jo lærer...
Hun er min kone og hun er min yndlingslærer.