oktober 30, 2015

Konfikten i Syrien

TL;DR -- For at kunne svare på spørgsmålet "hvad flygter de fra?" har jeg læst lidt op på baggrunden for konflikten i Syrien. Ikke overraskende, er der flere ting der gør sig gældende, men lidt overraskende - for mig ihvertfald - er menneskeskabte klimaforandringer formodentligt een af de helt store katalysatorer (hvilket nedenstående - ellers rigtig fine - video udelader).

https://www.youtube.com/watch?v=RvOnXh3NN9w

I meget tørre egne skal der ofte kun en gnist til at sætte store områder i flammer. Gnister opstår hele tiden - også i Danmark - men hvorfor breder det sig så nogle gange så voldsomt som det har gjort i Syrien? Herunder er de fire hovedpunkter jeg fandt frem til.

  1. Diktatur med glimt af håb TL;DR -- Syrien er et halvgammelt diktatur, men da far-Assad døde og overdrog magten til søn-Assad så mange et glimt af håb for en demokratisk fremtid.

  2. Divers demografi TL;DR -- Syrien består, som mange andre arabiske lande, af en blanding af religioner og - nogen gange endnu værre - afarter af samme religion med historisk had / misundelse / you-name-it til hinanden. Nogen grupper er sure fordi de bliver forfordelt (se også næste punkt) og andre er sure over den måde "de andre" lever på.

  3. Kløft mellem rig og fattig TL;DR -- Forskellen mellem rig og fattig har historisk set ikke været det store issue i diktatorstaten, men da markedskræfter blev "sluppet løs" i slutningen af sidste århundrede blev Syrien skævvredet. Grunden til at "sluppet løs" er i citationstegn er at Assad-regimet kraftigt favoriserede sine egne. Derudover var der i årene op til 2011 også et større indtog af flygninge fra Irak (i størrelsesordenen ~1,5 millioner), som også har skulle håndteres - på bekostning af de fattigste.

  4. Tørke. TL;DR -- En kæmpe tørke forårsaget af den globale opvarmning, der strakte sig fra 2007 til 2009, drev de fattigste fra hus og hjem og mod byerne, hvor utilfredsheden med Assad steg. Assad gjorde nemlig det at han sikrede sine støtter alle de gode brønde og efterlod store dele af befolkningen uden vand og dermed uden mulighed for at forsørge sig selv. Og det var på dén baggrund gnisten blev slået. Selve gnisten var nogle fordrevede drenge, som blev fænglset og tævet af politiet for at lave politisk grafitti på en væg i Daraa.

Intet af dette er dog alene nok til starte en borgerkrig, tror jeg. Men kombinationen af ovenstående er såmend nok mere end rigeligt... Dog synes jeg at pkt. 4 skiller sig ud ved, at det hverken er kulturelt, religiøst, territorielt eller andet som vi normalt forbinder med at starte krige. Det er simpelthen en udmøntning af et globalt problem, som bliver sjoflet på det groveste.

Derudover er krig ikke normalt det vi forbinder med en konsekvens af global opvarmning; men det kan vi nok lige så godt vende os til. For i takt med at flere og flere områder bliver forvandlet til ørken vil flere og flere være tvunget til at presse sig sammen, der hvor der er vand og mad at finde - typisk i byerne. Og mange mennesker med store forskelle i levestandard på meget lidt plads er en krudttønde - og mangler der bare en gnist.


Der vil sikkert ikke opstå krige i "vores" del af verdenen. Vi får det endda nok lidt køligere i Danmark som følge af den globale opvarmning. Vi skal måske udbygge vores kloaknet, så det kan håndtere den ekstra vandmængde vi får og lave noget kystsikring rundt omkring til de forhøjede vandstande, der kommer over tid. Men derudover er konsekvenserne minimale. Næppe noget så voldsomt som en borgerkrig.

Men vi kan ikke lukke øjnene for det, der sker andre steder; for i kølvandet på krige vil der uværgeligt komme flygtninge, som vi i.flg. Genevé-konventionen SKAL tage (for slet ikke at tale om det moralske ansvar vi har) og dét lægger et pres på vores samfund. I de kommende år vil befolkninger flygte - ikke kun fra krige - men også fra uholdbare levevilkår og det vil lægge et pres på Europa, som jeg kun ser kan tage to veje.

  1. Vi kan lukke grænserne for de mennesker, der søger herind. Det vil betyde at tusinder, hvis ikke millioner, vil dø på tærsklen til Europa - sammen med vores menneskelighed. Eneste overlevende er den europæiske bekvemmelighed.
  2. Vi kan åbne grænserne og tage imod de fordrevede og acceptere, at vi allesammen bliver lidt mindre rige end vi er nu.1

Mulighed nr. 1 er forfærdelig - og jeg kan ikke holde ud, at vi som samfund skulle vælge den løsning, men stærke kræfter arbejder desværre i den retning.

Mulighed nr. 2 er heller ikke nødvendigvis rar for alle og vil måske betyde et mindre fald i levestandard over en kortere årrække. Men I det lange løb, vil der nok nærmere være tale om en gevinst (for hvem skal betale for EUs aldrende befolkning, når de går på pension).

Alternativet er, at vi gør noget ved roden til problemet - og den globale opvarmning er vores skyld. Vi bliver nødt til at tage ansvar og sørge for at udviklingen vender. Kun på den måde kan vi bremse problemet. Men det kræver, at vi handler. Jeg siger åbn grænserne for flytgningene og sæt klimaambitionerne op. Meget op.

Kilder:


  1. Noget tyder dog på at EU får svært ved at klare sig uden tilførsel af arbejdskraft udefra, så det er måske egentligt meget godt - for EU og Danmark, altså)