august 18, 2017

Specialisering

**TL;DR har givet mig lov til at bruge tid på en diplom i it-sikkerhed. Det er jeg svært begejstret for.

IT-sikkerhed

Til dagligt arbejder jeg som 'manager', i mit tilfælde som teamleder af specialister, men ikke selv som specialist. Det er en rolle, jeg befinder mig udemærket i og som jeg bilder mig ind, at jeg er rimelig god til. Men det har jeg ikke altid været. Min opfattelse er, at jo mere jeg forstår af det specialisterne laver, jo bedre er jeg til at forstå og formidle deres argumenter og overvejelser og jo bedre bliver jeg i stand til at træffe velovervejede beslutninger.

Det område jeg arbejder med nu, har jeg mere eller mindre arbejdet med i ti år og jeg kender både personer, teknologi og genstandsfelt rigtig godt. Men jeg kunne godt tænke mig at prøve noget andet. Helt specifikt vil jeg meget gerne arbejde med it-sikkerhed; måske ikke som specialist, men så som generalist. Det betyder for mig, at jeg - for at kunne lave et skifte og bevare mine 'manager'-egenskaber - skal forstå hvad specialisterne laver.

Derfor opsøger jeg konferencer1 og uddannelse; både on- og offline. Senest har jeg været på kursus i Etisk Hacking hos Super Users og er nu tilmeldt første semester2 på en diplomuddannelse i it-sikkerhed. På den lidt længere bane håber jeg på at få lov til at glide over i en mere sikkerhedspræget rolle på KU. Men lige nu er jeg bare glad for at få lov til at bruge en dag om ugen på at læse. :)


  1. Bla. Copenhagen Cyber Crime Conference. 

  2. Føste semester har overskriften Netværks- og Kommunikationssikkerhed