juni 06, 2012
Vi sælger vores dejlige lejlighed
Vi har været utroligt glade for vores 98kvm i hjertet af Nørrebro. Men du vil nok hellere se billeder end høre mig prise den. Så beskrivelsen og tallene finder du i bunden af siden. :)
Tryk på de enkelte billeder for at se dem store eller gå direkte til et slideshow.
Billederne er slettet, i migreringen til den nye blog, men kan stadig findes i Dropbox
Prisen
Andelsprisen er 1.215.043,90 og boligafgiften er kun 2.449,97. Derudover er der et nyt køkken, som har kostet i omegnen af 70.000, som man får med billigt.
Lejligheden
Når man træder ind lejligheden bliver man mødt af en lang fordelingsentré med døre til alle rum samt pulterkammer. På venstre hånd finder man den store spisestue, som har dobbeltdør ind til den lige så store sofastue. Begge stuer er vestvendte, så man har lyset, om eftermiddagen og aftenen.
På den anden side af gangen ligger det nye køkken, som har masser af opbevaringsplads. Efter det findes kontoret, som vi ville lave til børneværelse og endelig finder man på samme side toilettet, som er sjovt opbygget, men fungerer rigtig godt (ikke noget med at bade oven på WC'et).
For enden af gangen ligger et meget rummeligt soveværelse, som uden problemer både har plads til dobbeltseng og masser af skabsplads.
Endelig hører der loftsrum og kælderrum til lejligheden, som sammen med pulterkammeret giver masser af opbevaringsplads.
Beliggenhed
Andelen ligger på Borgmestervangen 4A, 5.tv. på Ydre Nørrebro tæt på Nørrebro st. mellem Nørrebrogade og Mimersgade. Men selv om der er en masse liv i området, ligger lejligheden fredeligt med gårde til begge sider.
I den store gård, som man går igennem, når man skal ind ad hoveddøren er der græsplæne, lejeplads, grill og borde / bænke.
Baggården, som man kommer ned i fra bagtrappen, er mere praktisk lagt an med tørrestativer og storskrald ol.
Har man tænkt sig at blive boende i længere tid, kan man også se frem til Metroen, som forventes færdig herude i 2018.
Dokumenter
- Salgsopstilling (uden køkken).
- Seneste generalforsamlingsreferat
- Seneste regnskab og budget
- Foreningens vedtægter
Kontakt
Hvis du er blevet interesseret af at læse overnstående, må du meget gerne ringe eller skrive til mig på 23 35 91 75 eller Kimmie på 29 72 50 44.